Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Billedserier
Hent Adobe Flash player
I form til livet
Der var fart over feltet på SeniorHøjskolen, da 26 aktive kursister deltog i kurset "I form til livet". Traveture langs Vesterhavet, ved Limfjordens Bakker og Bølger samt i Klosterheden Plantage, hvor der blev kigget efter bæverhytter, dæmninger og fældede træer. Der var også vandmotion, spinning og fysiske øvelser på programmet, så pulsen kom op og musklerne sat på overarbejde. Masser af latter - men også en mere alvorlig snak omkring livsovergange, livskraft og livsmod, når livet udfordrer.

Historie, kunst & champagne - Kulturrundrejse til Paris, Köln, Bremen og Reims - med katedraler, slagmarker, museer og storbystemning - kursus 23A


Højskolerejsen i efteråret 2017 går til nogle af Vesteuropas store kulturbyer med tid til fordybelse.
Turen starter med et forberedelseskursus, hvor vi får lejlighed til at lære
hinanden at kende og får skabt det fællesskab, der gør en højskolerejse til noget særligt.

Samtidig skal vi gennem foredrag og samtale høre om baggrunden for turens højdepunkter. Endelig er der naturligvis en udflugt ud i det charmerende, vindblæste Vestjylland.

Forberedelseskurset omfatter  bl.a.:
· 1. Verdenskrig - krigen, der skulle gøre en ende på alle krige
· Frankrig-Tyskland, fra krige til samarbejde
· Paris - Byernes By
· Impressionisme - hvad dækker der sig bag den?

Turen tilbyder:
· Köln med besøg i Domkirken, Hohenzoller Bruche mm.
· Reims med katedralen, slagmarkerne fra 1. Verdenskrig og besøg i et champagnehus inkl. smagsprøver
· Paris med byrundtur, sejltur på Seinen, besøg på kunstmuseer og endelig en tur til Versailles
· Bremen med byvandring i den historiske bykerne, som vi bor tæt på. Herfra starter hjemturen til Nørre Nissum med mulighed for at stige af ved banegården i Kolding.

Turen foregår i en 4-stjernet langtursbus. Vi bor på gode mellemklassehoteller, hvor alle værelserne har bad, toilet, tv og telefon. På hotellet er der morgenmad hver dag, før vi starter.

Aftensmaden spiser vi forskellige steder, så vi får den særlige stemning med, som det er at være i udlandet med cafe og restaurationsbesøg.

På turen har vi en erfaren chauffør, der kender SeniorHøjskolen og dens kursister. Undervejs vil der blive guidet og fortalt om områderne, som vi kører igennem.

Enkeltværelsestillæg
Kr. 2.050,-

Teknisk  rejsearrangør
Gislev Rejser

Max antal rejsedeltagere
45

Kursus- og rejseledere
Asger Gyldenkærne & Marianne Gyldenkærne
Seniorhøjskolen Nørre Nissum  |   Degneparken 22, Nørre Nissum  |   7620  Lemvig  |   97 89 10 11  |   kontor@seniorhoejskolen.dk